Verden skal undgå fragmentering
Nu er en særlig udfordrende tid for den globale økonomi, hvor udsigterne forventes at blive mørkere i 2023.
Tre magtfulde kræfter holder den globale økonomi tilbage: konflikten mellem Rusland og Ukraine, behovet for at stramme pengepolitikken midt i leveomkostningskrisen og det vedvarende og voksende inflationspres og afmatningen af den kinesiske økonomi.
Under Den Internationale Valutafonds årlige møder i oktober forventede vi, at den globale vækst ville falde fra 6,0 procent sidste år til 3,2 procent i år.Og for 2023 sænkede vi vores prognose til 2,7 procent - 0,2 procentpoint lavere end forventet et par måneder tidligere i juli.
Vi forventer, at den globale afmatning vil være bredt funderet, hvor lande tegner sig for en tredjedel af den globale økonomi, der falder i år eller næste år.De tre største økonomier: USA, Kina og euroområdet vil fortsætte med at gå i stå.
Der er en ud af fire chance for, at den globale vækst næste år kan falde til under 2 procent - et historisk lavpunkt.Kort sagt, det værste er endnu ikke kommet, og nogle store økonomier, såsom Tyskland, forventes at gå ind i recession næste år.
Lad os tage et kig på verdens største økonomier:
I USA betyder stramning af monetære og finansielle forhold, at væksten kan være omkring 1 procent i 2023.
I Kina har vi sænket næste års vækstprognose til 4,4 procent på grund af den svækkede ejendomssektor og en svagere global efterspørgsel.
I eurozonen tager energikrisen forårsaget af konflikten mellem Rusland og Ukraine hårdt, hvilket reducerer vores vækstfremskrivning for 2023 til 0,5 procent.
Næsten overalt forårsager hastigt stigende priser, især priserne på fødevarer og energi, alvorlige vanskeligheder for udsatte husholdninger.
På trods af afmatningen viser inflationspresset sig bredere og mere vedvarende end forventet.Den globale inflation forventes nu at toppe med 9,5 procent i 2022, før den aftager til 4,1 procent i 2024. Inflationen udvider sig også ud over fødevarer og energi.
Udsigterne kan forværres yderligere, og politiske kompromiser er blevet akut udfordrende.Her er fire hovedrisici:
Risikoen for fejlkalibrering af penge-, finans- eller finanspolitikken er steget kraftigt i en tid med høj usikkerhed.
Uro på de finansielle markeder kan få de globale finansielle forhold til at forværres, og den amerikanske dollar til at styrke sig yderligere.
Inflationen kan igen vise sig at være mere vedvarende, især hvis arbejdsmarkederne forbliver ekstremt stramme.
Endelig raser fjendtlighederne i Ukraine stadig.Yderligere eskalering vil forværre energi- og fødevaresikkerhedskrisen.
Stigende prispres er fortsat den mest umiddelbare trussel mod nuværende og fremtidig velstand ved at presse realindkomsterne og underminere makroøkonomisk stabilitet.Centralbankerne fokuserer nu på at genoprette prisstabiliteten, og stramningstempoet er accelereret kraftigt.
Hvor det er nødvendigt, bør finanspolitikken sikre, at markederne forbliver stabile.Centralbanker rundt om i verden er dog nødt til at holde en stabil hånd, med pengepolitikken stærkt fokuseret på at tæmme inflationen.
Den amerikanske dollars styrke er også en stor udfordring.Dollaren er nu på sit stærkeste siden begyndelsen af 2000'erne.Indtil videre synes denne stigning mest at være drevet af fundamentale kræfter såsom stramningen af pengepolitikken i USA og energikrisen.
Det passende svar er at kalibrere pengepolitikken for at opretholde prisstabilitet, samtidig med at valutakurserne tilpasses, og værdifulde valutareserver bevares, når de finansielle forhold virkelig forværres.
Da den globale økonomi er på vej mod stormende farvande, er det nu, de nye markedspolitiske beslutningstagere skal slå lugerne ned.
Energi til at dominere Europas udsigter
Udsigterne for næste år ser ret dystre ud.Vi ser euroområdets BNP falde med 0,1 procent i 2023, hvilket er lidt under konsensus.
Et vellykket fald i efterspørgslen efter energi - hjulpet af sæsonmæssigt varmt vejr - og gaslagringsniveauer på næsten 100 procent kapacitet mindsker imidlertid risikoen for hård energirationering i løbet af denne vinter.
Ved midten af året skulle situationen blive bedre, da faldende inflation giver mulighed for gevinster i realindkomster og et opsving i industrisektoren.Men med næsten ingen russisk rørledningsgas, der strømmer ind i Europa næste år, bliver kontinentet nødt til at erstatte alle de tabte energiforsyninger.
Så 2023-makrohistorien vil i høj grad være dikteret af energi.Et forbedret udsigter for nuklear og vandkraftproduktion kombineret med en permanent grad af energibesparelser og brændstofsubstitution væk fra gas betyder, at Europa kan skifte væk fra russisk gas uden at lide en dyb økonomisk krise.
Vi forventer, at inflationen bliver lavere i 2023, selvom den forlængede periode med høje priser i år udgør en større risiko for højere inflation.
Og med den næsten samlede afslutning på russisk gasimport kan Europas indsats for at genopbygge lagrene presse gaspriserne op i 2023.
Billedet for kerneinflationen ser mindre godartet ud end for det overordnede tal, og vi forventer, at det igen vil være højt i 2023 med et gennemsnit på 3,7 procent.En stærk desinflationær tendens fra varer og en meget mere klæbrig dynamik i servicepriserne vil forme kerneinflationens adfærd.
Inflationen af ikke-energivarer er høj nu på grund af et skift i efterspørgslen, vedvarende forsyningsproblemer og gennemslag af energiomkostninger.
Men faldet i globale råvarepriser, lettelse af forsyningskædens spændinger og høje niveauer i forholdet mellem varebeholdninger og ordrer tyder på, at en vending er nært forestående.
Med tjenester, der repræsenterer to tredjedele af kernen, og over 40 procent af den samlede inflation, er det dér, hvor den virkelige kampplads for inflation vil være i 2023.
Indlægstid: 16. december 2022